Hatschek Hus
Akustik og æstetik i et moderne kontorfællesskab
På den tidligere Dansk Eternitgrund i Aalborg er Hatschek Hus opført som et markant og moderne kontorfællesskab på 10.000 m². Bygningen samler en række forskellige virksomheder under ét tag og er skabt med fokus på fleksibilitet, kvalitet og et inspirerende arbejdsmiljø. Kontorhuset er tegnet af Friis & Moltke Architects og certificeret til DGNB Guld.
Til projektet har Acoustic Design leveret stripepaneler i egefiner til loftløsningerne. Træets varme udtryk bidrager til en behagelig atmosfære i de åbne kontormiljøer, mens de akustiske egenskaber sikrer et godt lydmiljø for bygningens brugere.
De egefinerede paneler understøtter bygningens arkitektoniske linjer og tilfører et naturligt element, som harmonerer med husets robuste materialevalg og høje kvalitetsniveau. Resultatet er en loftløsning, der kombinerer funktion, akustik og æstetik i moderne erhvervsbyggeri.